Flensborg Gildet

Flensborg Gildets historie

Af Jytte Vester, fhv. gildekansler, marts 2010,
† 6. marts 2011

og af Anne-Margrete Jessen, gildemester, marts 2018 og september 2022

Idéen fødes

Gildebevægelsen var få år gammel, da tanken om et gilde i Flensborg dukkede op. Nazismen fik magten i 1933 og forbød et par år senere alle ungdomsbevægelser. Der måtte kun eksistere en bevægelse - Hitler-Jugend . Ledelsen for den danske folkedel fik lov til at bevare alle organisationer og herunder spejderarbejdet, i alle tilfælde indtil videre. Det korte og lange var, at mindretallets unge skulle være registreret i et forbund/korps, og dermed var i spejderkorpset i forgrunden. Problemet var løst for aldersgruppen op til 16 år. For aldersgruppen over 16 år , der ikke var i korpset, var problemet stort. Hvad kunne der gøres for at redde dem fra Hitler-Jugend? Daværende korpschef Sven Johannsen - Gamle Ravn – skriver i januar 1937 følgende:
”Jeg har det ønske, at alle vore gamle spejderbrødre/søstre sammen med vore unge fra 16 år og opefter vil sammensværge sig til et Sct. Georgs Gilde, der vil stå last og brast med korpset”.
I 1936 rettede Gamle Ravn en forespørgsel til Sct. Georgs Storgildet i Danmark ved Storgildemesteren, om vi hernede i Flensborg kunne oprette et Sct. Georgs Gilde. Dette var ikke muligt p.g.a. den politiske situation. Få uger senere efter denne opfordring blev dansk ungdom fritaget for at melde sig til Hitler-Jugend.

Et nyt forsøg

Midt under 2.Verdenskrig dukkede tanken om et Sct. Georgs Gilde i Flensborg op igen, nu under helt andre forhold. Ved at læse gamle protokoller – begyndende den 4. februar 1944 og sluttende den 14.september 1956 er det muligt at gengive lidt af Flensborg Gildets historie. Den 4.februar 1944 samledes flere spejderførere fra Dansk Spejderkorps Sydslesvig for at danne en art patrulje for førere indenfor Dansk Spejderkorps Sydslesvig. På dette møde besluttedes det at oprette en patrulje – ”BP”patruljen. Navnet ”BP”-patruljen brugtes indadtil - udadtil kaldtes patruljen Bjørnepatruljen for ikke at genere de nazistiske myndigheder. I virkeligheden var det for et Sct. Georgs Gilde en smule tillempet ydre forhold men ellers med samme baggrund som gildernes. Formålet var med få ugers mellemrum at samle førerne til en sammenkomst, der skal være en passende blanding af alvor og fornøjelse.I vedtægterne stod bl.a., at BP´s formål er at støtte dansk spejderbevægelse i Sydslesvig. Som hovedregel gælder, at sammenkomsten indledes med 5 minutters ”BP”. Dette indlæg gøres til genstand for en diskussion. Strukturen for ”BP” patruljen var lig strukturen indenfor gildebevægelsen. Nogle af ”BP”-patruljens medlemmer havde fået kontakt til Sct. Georgs Gildet i Sønderborg gennem landsgildeskatmester Svend Erik Wisse - først gennem spejderarbejdet – senere som gildebrødre. Landsgildet – Storgildet, som det hed dengang, havde på Svend Erik Wisses foranledning overtaget fadderskabet for Dansk Spejderkorps Sydslesvig.
I 1943 blev tre medlemmer af ”BP”-patruljen, Hans Futtrup, Hanni Matthiesen og Franz Wingender, optaget i Sønderborg Gildet. De ville gerne have haft flere med, men grænsen var så godt som lukket, og der skulle et særligt visum til for at krydse grænsen. Det kunne være farligt, for man vidste ikke, hvem der holdt øje med en. En af dem skulle vise sig at være kriminalkommisær Hermansen fra Gestapo i Flensborg. Dette fik man først at vide senere, men det var uden tvivl fleres held, for denne mærkelige mand i Gestapos ledelse i Flensborg holdt hånden over mange.
I BP-patruljen så man det som en opgave at yde hjælp til de kredse, der havde taget kampen op mod nazismen, eller hvor særlig hjælp var nødvendig. Det kunne være modstandskampen nord for grænsen, der var dem, der hjalp vore egne unge, dels gamle spejdere, men også andre over grænsen og under jorden. Der var dem, der ydede bistand i form af madvarer og medicin til koncentrationslejrfanger, der kom gennem byen pr. bane. Hele dette arbejde aftaltes mand og mand imellem og sammen med to danske sygeplejersker og en tysk apoteker.
I slutningen af krigen lykkedes det BP-patruljen at holde en russisk officer skjult. Han fik en liste med navne på danske sydslesvigere, der formodedes at være i russisk fangenskab. Efter den 10.maj 1945 meldte han sig ved marineskolen i Mørvig og kunne tage hjem. Senere oplysninger tyder på, at flere af vore landsmænd blev hjemsendt efter denne liste.

Krigen sluttede, og dette betød en lettelse – men ikke en befrielse i samme forstand som nordpå. Hans Futtrup optog allerede i juni 1945 forhandlinger med den daværende Storgildeledelse om oprettelse af et gilde i Flensborg.
Storgildeledelsen lovede, at hvis et gilde blev oprettet i Flensborg, ville det få status som et dansk gilde med alle rettigheder som et gilde i Danmark. Det er med god grund, at Flensborg Gildet kan takke Svend Erik Wisse fra Søndeborg. Han hagede sig fast i den opgave at støtte ungdomsarbejdet, især spejderne og gildet.

Flensborg Gildet en realitet

Søndag d. 18.november 1945 var det så vidt. Flensborg Gildet kunne indstiftes. ”BP” – patruljen mødtes med gildebrødre fra Sønderborg Gildet til en gudstjeneste i Helligåndskirken i Flensborg. Efter gudstjenesten gik turen til Borgerforeningen i Flensborg, hvor man samledes til selve festgildehallen under ledelse af Storgildeskatmester Erik Wisse, Sønderborg. Flensborg Gildet blev indstiftet samtidig med, at 10 gildebrødre overførtes, 9 fra Sønderborg, og 1 fra Tønder og 8 nye gildebrødre blev optaget. Forarbejdet i kraft af ”BP”- patruljen var hermed afsluttet. Efter den officielle del blev der festet i Borgerforeningen. Der var dog sat grænser for festlighederne, idet besættelsesmagterne havde fortsat udgangsforbud fra kl. 22.30 til kl. 6.00. Gildebrødre fra nord og syd fra grænsen fortsatte festen til udgangsforbudet hævedes. Dette betød, at gildebrødrene kl. 7.00 om morgenen måtte vandre hjem gennem byens gader iført festtøj.
Herefter startede hverdagen. Der var nok at tage fat på. Gildet gik ind i bloddonorarbejdet, som organiseredes gennem Dansk Sundhedstjeneste. En anden og stor opgave var, som beskrevet i protokollen fra maj 1947 at gøre noget for de danske sydslesvigere, der stadig var i krigsfangenskab. Man havde kendskab til 43 deraf alene 17 i engelsk fangenskab. Et udvalg blev dannet. Der blev taget kontakt til SSFs-hovedsstyrelse og en kontorchef i udenrigsministeriet i Danmark i dette spørgsmål. Det bevirkede, at krigsfangerne fik tilsendt pakker og breve. Man havde henvendt sig til kongen, statsministeren, udenrigsministeren og Landsgildet. Ud over dette, havde biskop Fuglsang Damgaard lovet at virke for hjemsendelsen gennem sine forbindelser. Efter krigsfangernes hjemsendelse forelå den opgave at skaffe dem rekreationsophold i Danmark. Andre opgaver kunne være at samle danske blade/tidsskrifter til fordeling. En af de store opgaver var og er at støtte spejderarbejdet.
Gildebrødrene i Flensborg Gildet var strikse. I de gamle protokoller blev som det første nævnt, hvem der var til stede – hvem der havde meldt afbud, og hvem der var udeblevet. Alle blev nævnt med navns nævnelse. For at blive optaget i gildet skulle man først anerkendes – ikke alle er blevet det. Et helt klart krav var, at man skulle have været eller være spejder. Gildebevægelsens baggrund er at støtte spejderarbejdet. For Flensborg Gildets brødre har spejderarbejdet uden tvivl betydet meget. Derfor føler gildet en forpligtelse til at støtte dette ungdomsarbejde.

Spejdergården Tydal

I 1963 blev der virkelig behov for denne støtte. Korpset havde i længere tid været på udkik efter en egnet grund til et spejdercenter i Sydslesvig. Stedet blev fundet – Tydal -. En nedlagt gård nær Eggebek. Midlerne var små – men en byggestensaktion blev sat i gang. Gildebrødre producerede mange sten med indskriften TUE-Dal, og en spejderlilje. Disse blev solgt til fordel for den nye spejdergård. Den i 1863 byggede gård blev delvist nedrevet og genopbygget ved fælles indsats af gilde og korps. Tydal er i dag et naturligt samlingssted, hvor gilde, korps og gæster fra nord og syd mødes. Samarbejdet med Dansk Spejderkorps Sydslesvig er til gavn for begge parter. Gildebrødrene hjælper til med at løse forskellige opgaver- f.eks. i forbindelse med jamboretter, korpsløb- og lejre og i det daglige spejderarbejde, idet flere Flensborg-gildebrødre er aktive spejdere.
Internationalt arbejde Sammen med Dansk Spejderkorps Sydslesvig er Flensborg Gildet med til at støtte opgaver på internationalt plan. Vi har i de senere år arbejdet med to projekter.Det ene drejer sig om støtte til Det Slovakiske Spejderkorps til deres arbejde med Roma-spejdere i Slovakiet. Romaspejderne er en del af Det Slovakiske Spejderkorps, men p.g.a. romaernes ringe anseelse kan de ikke umiddelbart integreres i Det Slovakiske Spejderkorps – korpset har dog den indstilling at spejderiet er til for alle. Projektet finder sted i samarbejde med DSS og er nu blevet en del af det tværkorpslige Østeuropaprojekt, hvilket betyder, at det er blevet et grænseoverskridende projekt med den støtte, der kan gives der. Det, der er brug for i Slovakiet, er lederuddannelse og masser af grej til spejderne. Således kunne vi marts 2009 sende en stor lastvogn afsted til Bratislava, der var fyldt med lejrudstyr som telte og grej. Det andet projekt er at støtte spejder- og gildearbejdet i Zambia, hvor der i øvrigt for få år siden på vores foranledning blev oprettet et Sct. Georgs Gilde, som Flensborg Gildet "twinner" med. Gildebrødrene i Zambia arbejder med et skoleprojekt – Peoples Action Forum – som driver flere skoler rundt om i Zambia. Spejdere og gildebrødre fra Zambia har tre gange deltaget i DSS´s jamboretter på Tydal, og for at par år siden, i 2007, var vi nogle stykker fra Flensborg Gildet, der drog til Zambia på genbesøg. Vi blev klar over, at der var mangel på faktisk alt – så da vi kom hjem gik vi i gang med at samle ind. Alt indsamlet materiale kunne oplagres i en lade i Lydersholm nærheden af landsbyen Rens i Sønderjylland og ved hjælp fra Mellemfolkeligt Samvirke kunne vi i foråret i 2010 pakke og sende en 40 fods container indeholdende bl.a. 300 skoleborde og stole – udrangerede engelske lærebøger – computere – køkkengrej – og meget, meget mere til Zambia. Forsendelsen er vel ankommet, og vi regner med at starte en ny indsamling i indeværende år.

Flensborg Gildet i dag

(Fortsættelse af beretningen om Flensborg Gildet fra 2010 til i dag) Af Ami Jessen, gildemester for Flensborg Gildet (marts 2018)

Flensborg Gildet tæller i dag 42 medlemmer. Gildearbejdet i Flensborg er bygget op som i et gilde nord for grænsen med gruppearbejde, gildehaller og møder. Gildet er en del af gilderne i Danmark og regionalt tilknyttet Sønderjyllands Distrikt. Vi har status som et gilde nord for grænsen med de rettigheder og pligter dette indebærer – og vi forsøger at holde kontakten så godt som muligt ved at deltage i alle arrangementer, der tilbydes på distrikts– og landsplan. Vi har yderligere en fin kontakt til gildebevægelsen i Tyskland, her specielt til gilderne i Hamborg, Lübeck og Itzehoe.
Flensborg Gildets historie er, som vi har læst foroven, lang og spændende. Især den første del om optakten til at oprette et gilde viser en tro på et ideal – en udholdenhed i en vanskelig tid, hvor man må sige, at kun fantasien satte grænser for opfindsomhed for at kunne mødes om fælles værdier og idealer. Flensborg Gildet har i tidens løb sat sit navn på det danske gildelandkort, selvom vi bor uden for Danmarks riges grænser.
Vi deltager aktivt i de aktiviteter, Sønderjyllands Distrikt tilbyder. Vi er med på de gildeekspeditioner, Sønderjyllands Distrikt tilbyder, og vi er med til at kreére dem. Her kan nævnes flere dages ekspeditioner til Grimstad, til Burg Rieneck i Bayern, til Krakow, til Vilnius, til Rügen, til Stettin til Wittenberg, Eisleben og Leipzig,  Men vi har også deltaget i flere éndages ture som til f. eks. Fysing ved Slesvig, til Før, til Egernførde, til Helgoland, til Ejdersted.
På Tydal Jamboretten 2015 havde Flensborg Gildet sin egen lejrplads med mange deltagere fra både Danmark og Tyskland.
Jytte Vester var medlem af internationalt Udvalg i 2009 til sin død i marts 2011. Fra 2013-2017 var Inger Pfingsten og jeg medlemmer af Internationalt Udvalg på landsplan, så vi var med til at udvikle Sct. Georgs Gilderne i Danmarks internationalt betonede tiltag. Det var meget interessant og udviklende, og allerbedst var det, at der var et ganske naturligt samarbejde over grænsen.
Flensborg Gildet med Helmut Werth som daværende leder var særdeles aktiv under forberedelsen af Landsgildetinget 2013, der fandt sted på A.P. Møller Skolen i Slesvig. Det var Sønderjyllands Distrikt, der stod for arrangementet, men Flensborg Gildet var naturligvis stærkt involveret grundet sin lokale placering i Sydslesvig. Landsgildetinget blev en bragende succes, og vi kunne med stolthed notere, at vores daværende egen gildemester, Helmut Werth, blev valgt som landsgildemester, et embede, han stadig beklæder, da han blev genvalgt på sidste Landsgildeting i Køge i 2015 og atter blev genvalgt på Landsgildetinget i Fredericia i 2017. Der skal lyde et stort tillykke til Helmut for genvalget.
På Flensborg Gildets foranledning kunne Sydslesvig sende sit bemærkelsesværdige Sct. Georgs-budskab ud til hele Norden i 2014. Budskabet var skrevet af den gamle Flensborg spejderdreng Karl Otto Meyer og vakte stor opmærksomhed i hele Norden.

Flensborg Gildet har via Inger Pfingsten og mig fortalte om Sydslesvig på mange Fellowship-aftener rundt omkring i Danmark. Landsgildemester Helmut Werth præsenterede Sydslesvig på utallige møder rundt omkring i hele Kongeriget, og den ledende position, han havde, bevirkede, at rigtig mange gildebrødre i Danmark har fået øje på Sydslesvig og Flensborg Gildet. Vi er ligeledes blevet flittige bidragydere til landsgildebladet Sct. Georg, så gilderne i Danmark kan notere, at vi er eksistente.
Fredslyset
Flensborg Gildet deltager i Fredslysarrangementet og har i de senere år også bragt lyset på en lidt utraditionel måde, nemlig med sejlbåd over Flensborg Fjord  fra Kollund Mole til Havnespidsen i Flensborg. Efterfølgende har der været aftenandagt i Helligåndskirken, Sct. Hans, og Sporskifte Danske Menigheds kirkesal.  Endvidere har haft et fantastisk lysshow med Fredslyset på Tydal. I 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021 har vi forbundet Fredslyset med en stor indsamling til fordel for de hjemløse i Flensborg.

Spejderarrangementer
Flensborg Gildet har ved utallige lejligheder i årenes løb understøttet Dansk Spejderkorps Sydslesvigs aktiviteter. Her kan nævnes spejderløbene i Slesvig og Husum, Tydal Jamboretterne, ulvedagene og så de legendariske Løvebrøl, som stadig finder sted hvert år i februar. Og det er jo klart, at Flensborg Gildet vil blive ved med det.             

Zambia-ekspedition 2007. Nr. 4 set Frau venstre, Jytte Vester. Nr. to set fra højre, Ami Jessen